Fra indvielsen af vores baner i 1998                    ..................................................
 
Om klubben

Glostrup Petanque klub blev startet i foråret 1997. Der er i dag ca. 30 medlemmer.
Vi har 8 baner med forskelligt terræn, beliggende ved Egeparken bag Glostrup-Hallen på Stadionvej. Vi spiller hele året søndage kl. 11-13, onsdage kl. 19-21 (kun april-oktober inkl.), resten af året torsdag kl. 11-13. Vi er medlem af Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) og Dansk Petanque Forbund (DPF).

Kontingentet er 150 kr. halvårligt for voksne, 75 kr. halvårligt for juniorer. Ønsker man licens, koster det yderligere 140 kr. årligt.

Det primære formål med klubben er, at vi skal hygge os sammen med at spille dette morsomme og spændende spil, som kan spilles af alle - børn, unge, midaldrende og gamle - men vi har også ambitiøse spillere, som tager ud og deltager i stævner og turneringer.
Vi har instruktører, som underviser både nye og gamle medlemmer i finesserne.

Kom og vær med!
Du kan spille med gratis 2-3 gange, mens du finder ud af, om det er noget for dig. Kugler kan du låne hos os i et par måneder.

 

Til toppen

Tilbage til forsiden